Link to mainpage!
Print page
Salling Plast
space10.gif Danish version English version German version French version Russian version

B-F

Bestråling

Når PeHD bestråles ændres strukturen i materialet. Bestrålet materiale kan efterfølgende modstå kraftig varmepåvirkning, uden at de termiske og mekaniske egenskaber påvirkes. Bestrålet og ikke bestrålet materiale kan ikke svejses optimalt sammen. Som prop efter opskumning skal derfor anvendes en mekanisk ekspansionsprop.

Certifikat
Salling Plast har hos Fernwärme-ForschungsInstitut (FFI), Hannover, Tyskland fået udført test af:

Krympemuffe med mastik, isolering og manchetter
FFI rapport nr. 487_4355

Krympemuffe med mastik, rysteskum og manchetter
FFI rapport nr. 498_4355

Montage-T med flangesamling
FFI rapport nr. 618_4522

Svejsemuffe
FFI rapport nr. 595E_4499

Disse rapporter kan rekvireres.

Dimension
Vi arbejder primært med rør i dimensionerne fra Ø25 til Ø1200 mm, men større dimensioner op til Ø3000 mm kan også håndteres.

Endvidere arbejder vi også i polyætylen (PeHD)-plader med tykkelser op til 100 mm.

Dobbelttætning
For at opnå en dobbelttætning af en muffesamling skal der anvendes 2 af hinanden uafhængige tætninger, f.eks. mastik og manchetter.

Ekstrudersvejsning
Salling Plast AS anbefaler min. 4 mm gods, hvis der skal udføres ekstrudersvejsning


Folie
Krympeprodukter kan leveres pakket i hvid folie, der beskytter mod solens UV-stråler samt snavs.

Vi anvender to typer folier: en uden og en med slipmiddel. Typen med slipmiddel anvendes til produkter med mastik. Folietykkelse varierer mellem 0,04 mm og 0,12 mm.

F-L


Forkortelser på illustrationer/måltabeller
D Udvendig Ø
Di Indvendig Ø
t Godstykkelse
V Vinkel
L Længde
R Radius

 

Kvalitet
Vi anvender kun godkendte råvarer fra anerkendte leverandører, har veluddannede og certificerede medarbejdere og leverer følgelig varer af høj kvalitet.

Det er for os meget vigtigt at producere produkter, der opfylder kundernes ønsker, overholder gældende normer/standarder samt lever op til slutbrugernes forventninger.

Vi har fuld sporbarhed på vores produkter, hvilket opnås ved mærkning af produkter med fremstillingskode samt styring af processer og materialer.

Vores medarbejdere holdes løbende ajour med diverse kurser; det være sig specifikke svejsepas for PeHD-svejsere, værkstedscertifikater for stålsvejsere eller generelle kurser i kvalitetsforbedringer.

Vi anvender løbende operatør-/proceskontrol, således at den enkelte medarbejder selv er ansvarlig for korrekt udført arbejde. Arbejdet bliver derefter kontrolleret internt, mens forsendelsesafdelingen udfører løbende slutkontrol.

Vi er konstant up to date med nyeste danske og udenlandske standarder og normer, og vi kan udstede certifikat iht. DS/EN 10204.

3.1.B certifikater kan rekvireres mod et mindre gebyr.

Hvis der ønskes certifikat på leverancer, bedes dette oplyst senest ved ordreafgivelse.

Leveringstid
Vi bestræber os på til enhver tid at efterkomme vores kunders ønsker mht. leveringstid. Hvis den ønskede leveringstid ikke kan overholdes, giver vi hurtigst muligt besked. På standardvarer har vi en gennemsnitlig leveringstid på ca. 5 dage fra ordremodtagelse.

Listevirksomhed
En betegnelse for virksomheder, der gennem øget fokus på miljø ønsker at forebygge, reducere og om muligt eliminere forurening, primært ved kilden, samt sikre, at naturressourcerne forvaltes ud fra en bæredygtig betragtning.

M-P

Manchet
Manchetter kan leveres som lukket eller som åbent materiale med låsestrimmel. Lukket findes i bredde 150 mm og 225 mm og åbent i 150 mm, 225 mm og 300 mm. Vi er lagerførende i de gængse typer.

Mastik
Mastik er et tætningsprodukt, der tætner mellem kappe og muffe. Leveres ilagt muffen til og med dimension Ø560, mens det for større dimensioner medsendes løst på ruller af 20,5 m. Ruller leveres i bredde 50 mm eller 100 mm.

Miljø
Vi er en godkendt listevirksomhed; vores primære spildprodukter er PeHD- og PUR-rester. Alle PeHD-rester genanvendes, mens PUR-rester sendes til forbrænding.

Vi udarbejder årligt miljøregnskab.

Mærkning
Produkter fra Salling Plast kan mærkes efter individuelle ønsker.

Som standard mærkes vores produkter iht. interne specifikationer.

Opbevaring
Muffer skal opbevares på højkant for at undgå ovalitet. Krympbare produkter skal opbevares så køligt som muligt (max. 40° C) for ikke at igangsætte krympeprocessen (fra 50° C). Krympbare produkter må ikke udsættes for direkte sollys.

Salling Plast anbefaler, at krympbare produkter opbevares i folie eller holdes overdækket. Folien bør først fjernes, umiddelbart før krympeprocessen påbegyndes.

Salling Plast er ikke ansvarlig for ødelagte egenskaber grundet uhensigtsmæssig opbevaring.

Pakning
Alle ordrer pakkes på den mest optimale måde for at minimere fragtomkostninger. Generelt gælder, at muffer op til Ø400 bliver pakket på paller, mens muffer fra og med Ø450 pakkes løst.

Hvis en ordre består af forskellige dimensioner, pakkes mufferne inden i hinanden, således at der bruges mindst muligt plads.

P-V

PeHD
Overholder EN253, Polyætylen High Density
Densitet >944 kg/m3
Smelteindeks 0,2-0,8 iflg. ISO 1133:1999
Certifikat 3.1.B kan medsendes.

Planfræsning
En planfræsning reducerer godstykkelsen i overlap/samlingen, hvilket kan være en fordel, hvis mufferne skal monteres med krympesvøb og lukkes med låsestrimmel.

PUR-skum
Polyurethan-skum består af polyol med cyclopentan og isocyanat.
Gennemsnitlig cellestørrelse: Lukkede celler: >/= 88%
Kernedensitet: >/= 60 kg/m3
Trykstyrke: >/= 0,3 Mpa
Vandabsorbtion: Overholder EN253
Testrapport kan rekvireres.


Spring
Spring angiver antal forskellige dimensioner, et givet produkt kan anvendes til; f.eks. har en reduktion Ø125/160 2 spring.

Standarder, primære
DS2119, EN253, EN448, EN488, EN489 og EN13941.

Tegningsmateriale
I vores katalog vises illustrationer og måltabeller for mange af vores produkter, men er der brug for yderligere tegninger/mål, står vi gerne til rådighed med mere detaljeret materiale.

V-fuge
En V-fuge er et langsgående spor, der efterlader 1-2 mm gods, hvilket uden problemer kan skæres med kniv. Bruges som forberedelse til ekstrudersvejsning. Vi kan levere muffer med V-fuge, hvilket optimerer/letter svejseprocessen.
Salling Plast - Idrætsvej 22 - DK 9681 Ranum - Denmark - Tle: +45 9666 8300
Salling Plast - Idrætsvej 22 - DK 9681 Ranum - Denmark - Tel: +45 9666 8300Support, feedback og information - WebMaster