Firmaprofil

Salling Plast AS

Salling Plast AS blev i 1967 grundlagt som producent af plastfittings til anvendelse inden for fjernvarmeindustrien. Som et resultat af næsten 40-års erfaring er produktsortimentet udvidet til at omfatte fittings til alle former for rørføringer i plast og plastkappe.

Udviklingen af produkter er gennem årene foregået i et tæt samarbejde med vores kunder.

Vi leverer primært vores produkter til:

· Fjernvarme og -køling
· Ventilationsanlæg
· Levnedsmiddelindustrien
· Kemisk industri
· Offshoreindustrien

Endvidere leverer vi plastrør og -fittings til brugsvand og kloak.

Vi udfører gerne specialopgaver, idet fleksibilitet er et af nøgleordene i vores produktion. I vores eget værksted udvikler og fremstiller vi maskiner og værktøjer, og vi producerer efter ordre, men alligevel holder vi kort leveringstid. Vi har til stadighed et stort råvarelager fra anerkendte leverandører.

Vi afprøver løbende vores produkter, således at vi sikrer, at de overholder de gældende krav og normer.

Vi har en stærk position i såvel Danmark som på det europæiske marked. Vi forbruger 1.250 t PeHD-materiale årligt - et af vores store produktionsområder er krympemuffer, og vi producerer årligt ca. 500.000 i forskellige længder og dimensioner. Lager- og opbevaringskapaciteten (rå- og færdigvarer) er 140.000 m2, produktionslokaler 17.000 m2, og der er ansat 100 medarbejdere.

 

front
inside
rubbergoat1
rubbergoat2